Hvad Svarer Man På: "Hvorfor Skal Vi Ansætte Dig?"
Billede: PixabayMan kan møde mange forskellige slags spørgsmål til en jobsamtale, og i den grad også mange, der kan være svære at svare på. Svære spørgsmål som: “Hvad er dine svagheder?” og “Hvorfor skal vi vælge dig frem for andre?” bliver ikke alene stillet for at få svar på spørgsmålet, men også for at teste din karakter og se, hvordan du reagerer under mere pressede situationer.
Hvad svarer man på: "Hvorfor skal vi ansætte dig?" Det bedste du kan gøre i den situation er at fremhæve dine kompetencer og egenskaber, og forklare, hvorfor de er relevante, hvordan du har tænkt dig at udnytte dem, samt hvordan du ville kunne bidrage til både arbejdet og kulturen i virksomheden.
Når alt kommer til alt, så kan du aldrig nogensinde give det helt rigtige svar på ovenstående. Dette kan du ikke, fordi du naturligvis ikke kender til de andre kandidater. Derfor er det umuligt at svare på, hvorfor og hvorvidt du er et bedre valg en de andre.
Alt i alt, så skal du bare være opmærksom på dine stærke sider. Hvis du bliver spurgt til dine svagheder, så bør du så vidt muligt forsøge at være ærlig, men fremhæv gerne nogle svage sider, der ikke har den store betydning for din kvalificering til jobbet.