Hvor Mange Dage Må Man Arbejde I Træk? Så Meget Må Du Arbejde

Billede: Pixabay

Hvor meget man kan og vil arbejde er meget individuelt, men hvor mange dage må man arbejde i træk? Der er faktisk regler for det - både i forhold til overenskomster og også i forhold til lovgivningen i form af Arbejdsmiljøloven.

Få en hurtig og klar oversigt over, hvor meget du må arbejde og hvor mange dage du må arbejde i træk.

Så meget må du arbejde

Hvis du arbejder i en virksomhed, der er underlagt en overenskomst, så kan der være skrappere regler for, hvor meget du må arbejde i forhold til de regler, som du finder i Arbejdsmiljøloven. Retningslinjerne i overenskomsterne varierer fra branche til branche, så vi fokuserer i denne omgang på reglerne i Arbejdsmiljøloven.

11-timersreglen

Ifølge Arbejdsmiljøloven skal der være mindst 11 timers sammenhængende hvile indenfor et døgn. Det betyder, at der skal gå 11 timer, fra at du har fri, til at du møder på arbejde igen.

Indenfor bestemte brancher og former for arbejde er der mulighed for at nedsætte hviletiden til otte timer fremfor de 11 timer. Sker dette, så skal du kompenseres med en hvileperiode hurtigst muligt. Blandt disse områder er skifteholdsarbejde, landbruget, afslutning af årsregnskaber, statusopgørelser, udsalg, kulturelle arrangementer og i forbindelse med lager og butiksarbejde de sidste 14 dage op til juleaften. Der er dog begrænsninger på de forskellige former her.

Fridøgnet

Hvis du har et job, hvor du arbejder alle ugens syv dage, så har du ret til minimum et fridøgn - altså 24 timers fri, inden du skal møde på arbejde igen. Her er det vigtigt at huske på, at fridøgnet placeres i forlængelse af en hvileperiode (11-timersreglen), så der fra fyraften på syvendedage skal gå minimum 35 timer, inden du skal møde på arbejde igen.

48-timersreglen

Der er nok mange selvstændige og karrierepersoner, der ikke helt holder denne. 48-timersreglen siger, at din arbejdstid højst må være på 48 timer i gennemsnit om ugen over en periode på fire måneder. Så indenfor de sidste fire måneder må du i gennemsnit højst arbejde 48 timer. 48-timersreglen stammer fra EU's arbejdstidsdirektiv.

Der findes derudover bestemmelser for, hvornår du har ret til pauser i løbet af arbejdsdagen.

Tak til Net2Kompagniet


Vi vil gerne sende et stort tak til Net2Kompagniet for deres støtte i forbindelse med denne artikel. Hos Net2Kompagniet kan du blandt andet Træ/alu vinduer og meget mere. Giv deres hjemmeside et visit næste gang du skal handle vinduer og døre. 

Relaterede nyheder