Hvilke Ungdomsjobs Må Man Bestride Som 13-15-årig?
Billede: Anastasiya GeppHvis du leder efter et ungdomsjob som 13-15-årig, er der en række forhold, du skal være opmærksom på. Der er nemlig mange ting, som du ikke må blive sat til i den alder. I denne artikel kan du blive klogere på, hvad du må, og hvad du ikke må som ungarbejder i den pågældende alder.
Rigtig mange får sit første job som 13-15-årig. På daværende tidspunkt er der dog en masse regler for, hvad man må, og hvad man ikke må på jobbet. Har du styr på disse? Hvis ikke, kan du blive klogere herunder.
Hvilke jobs må 13-15-årige bestride?
Herunder opremser vi, hvilke jobs du godt må bestride som 13-15-årig. Efterfølgende kommer vi ind på, hvilke arbejdsopgaver du ikke må påduttes.
- Lettere arbejde inden gartneri, landbrug og rideskoler. Eksempler på arbejdsopgaver kunne være fodring, udmugning, pasning af mindre husdyr, frugtplukning, plantning, opsamling af grøntsager og lignende
- Lettere arbejde med sortering, optælling, modtagelse, prismærkning og pakning af varer og emballage i supermarkeder, butikker og varehuse
- Lettere ekspedition i mindre butikker, for eksempel grønthandlere, bagere og kiosker
- Lettere rengørings- og oprydningsarbejde samt borddækning
- Lettere manuel montering. Dog er det aldrig tilladt at lodde eller svejse
- Lettere malearbejde. Det dog ikke aldrig tilladt at benytte for unge mennesker at benytte sprøjtemaling
- Lettere budtjenestearbejde. Det være sig blandt andet arbejde som avisbud, reklameomdeler og piccolo
- Lettere arbejde med opsætning af bøger på biblioteker
- Lettere kontorarbejde
- Modtagelse og sortering af tomme flasker – altså et såkaldt flaskedrengsarbejde
Hvis arbejdsopgaverne lyder som ovenstående, giver du den bare gas. Hvis ikke, skal du nok være lidt mere varsom i forhold til at takke ja til et eventuelt job. Herunder kan du blive klogere på, hvad du absolut ikke må arbejde med, når du er 13-15 år.
- Ekspedere tunge varer
- Opvaske service i maskiner
- Arbejde i udgangskasser i supermarkeder
- Løfte tunge kasser over 12 kg. Det kunne være kasser med fyldte øl eller sodavand
- Rengøring af store arealer
Tak til ungarbejde.dk
Ovenstående artikel er produceret i samarbejde med en række gode folk fra ungarbejde.dk. Tusind tak for hjælpen med artiklen.
Hvis du ikke kender ungarbejde.dk, kan vi fortælle, at der er tale om en portal, hvor du kan læse en masse vigtige informationer om ungdomsjob og deslige. Portalen indeholder ligeledes en oversigt over tilgængelige ungdomsjobs.