Hvordan Får Man Et Fedt Studiejob?
Billede: rawpixel.comDet kan være svært at finde et studiejob og endnu sværere at finde et godt et, som passer lige præcis til dig og er studierelevant, udfordrende og sjovt. For nogen lykkes det, og det kan det også for dig, hvis du gør dig de rette overvejelser først. For at hjælpe dig har vi samlet en liste over 6 ting, som du skal tænke på, når du skal til at lede efter et studiejob. Held og lykke!
#1 Stil dig selv spørgsmålet “Hvad er et godt studiejob for mig?”
Det gode studiejob kan være mange ting og variere, alt efter hvem man er. Du skal derfor overveje, hvad der r et godt studiejob for lige præcis dig. Måske er det sociale mest vigtigt for dig, måske det økonomiske eller også det faglige. Når du har besvaret dette spørgsmål, vil du have fundet ud af, om du skal søge i din yndlingsbutik, en velgørenhedsorganisation som frivillig, en bar eller et studierelevant sted, hvor du kan se dig selv arbejde efter endt uddannelse?
#2 Brug dit netværk
Helt utroligt mange studiejobs bliver landet gennem ens netværk. Sørg for at fortælle dit netværk, at du søger studiejob – ikke bare på LinkedIn, men sig det også til dine medstuderende, undervisere, forældres venner eller dem fra badminton.
#3 Kom ud i en virksomhed
Hvis du i forbindelse med dit studie sørger for at skrive projekt for eller komme i praktik i en virksomhed, så øger du virkelig dine chancer for at få et studiejob eller evt. en fastansættelse hos den pågældende virksomhed.
#4 Lær virksomheden at kende og søg uopfordret
Når du søger om at komme i praktik, skrive projekt eller om et studiejob, så skal du sætte dig godt ind i virksomheden først. Des mere du ved, des lettere er det at skrive en god ansøgning, og hvis du søger uopfordret (hvilket du bare skal gøre), så vi din research være guld værd.
#5 Brug studiejobportalerne
Der findes masser af jobportaler på nettet, som er målrettet til studerende, og dem skal du benytte dig af. Mange af dem har virtuelle opslagstavler, som det uden tvivl kan betale sig at følge med.
#6 Tænk lidt ud af boksen
Som vi også startede denne artikel med at sige, så er det ikke let at få de bedste og fedeste studiejobs. De hænger ikke på træerne, så det kan blive nødvendigt at tænke lidt ud af boksen. Det kan være at du skal engagere dig i studieorganisationer, foreningslivet eller i frivilligt arbejde, hvilket kan udvide dit netværk og lede dig videre til det fede studiejob.